2007 Referat af generalforsamling 29 oktober 2007
Referat
Referat af generalforsamling 29 oktober 2007
Brønshøj Sognecenter fra kl. 19.30 – 22.00
Udarbejdet Jan Aagaard - 30 oktober 2007
Til Alle beboere
www.haabetsalle.info
1 Velkomst og valg af dirigent
Jane Land (HA 41) bød velkommen og blev valgt som dirigent.
Der deltog i alt 19 deltagere på generalforsamlingen fra 18 husstande.
2 Valg af referent
Jan Aagaard (HA 54) blev efterfølgende valgt som dirigent.
3 Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3a Beretning om fællesforeningen v. Birgitte Myrup
Birgitte Myrup (HA 38) var desværre forhindret i at deltage. I stedet gjorde Jesper Hansen (HA 42) kort rede for Fællesforeningen af grundejerforeninger i København. Jesper frem-lagde foreningens blad kaldet ”Grundejeren”, der udleveres til bestyrelsens medlemmer (se også foreningens hjemmeside www.grundejeren.dk. Her kan man som grundejer erfa-ringsudveksle med andre, der er mulighed for at få juridisk rådgivning mv.)
3b Vejvedligeholdelse v. Jan Aagaard
Jan forklarede, at på grund af den milde vinter, er der kun opstået få og små huller i vores veje. Bestyrelsen besluttede derfor allerede i foråret at springe lapning af huller over i år for at give mulighed for opsparing til øvrige formål.
Københavns Kommune har været ude at måle bump på private fællesveje over hele byen, herunder på vores veje. Vi har endnu ikke hørt fra Københavns kommune, men ”krydser fingre” for at vore bump overholder de ”nye” krav til udformning af bump, da det er forbundet med store udgifter at ændre dem eller i værste fald udskifte dem.
Jan oplyste desuden at strategien med kun at lappe huller og ”tæppebelægge” revner ser ud til at kunne fortsætte i flere år fremover såfremt trafikbelastningen ikke bliver forøget.
3c Hjemmesiden v. Michael Jeppesen
Michael (HA 71) oplyste at Birgitte Henningsen (HA 33) har indvilget i at overtage redakti-onen af hjemmesiden efter hans søn der hidtil har været så venlig at administrere den.
Michael har fundet ud af, at vi kan spare penge på at skifte udbyder og nedlægge det ene af vore to domænenavne. Desuden er der mulighed for at benytte et gratis program til ad-ministration af hjemmesiden således at fx hele bestyrelsen kan skrive på den frem for at det hele hviler på en enkelt. Michael omdelte desuden et notat om hjemmesiden dateret 28 oktober 2007.
3d Chikaner, vejtræer og gartner v. Carsten Valgren m.fl.
Jane Land fortalte at hun sammen med andre ”frivillige” havde klippet og efterplantet i chi-kanerne på den nordlige del af Håbets Allé mod Frederikssundsvej. Sammen med Jane meldte Povl Milthers (HA61) og Connie Vesth (HA 40a) sig til at give chikanerne på den sydlige del en tilsvarende ”overhaling”.
Carsten Valgren (KA 6) orienterede om bestyrelsens forslag om at forsøge at øge interes-sen for plantning af flere vejtræer på vore veje ved at vejlauget giver et tilskud. Umiddel-bart skønnes det at tilskuddet kan være på 50%, med en øvre grænse på kr. 1.000,-. Sam-let kan der med fordel plantes op til ca. 20 træer, baseret på en konkret gartnerisk vurde-ring for de enkelte træer. Carsten understregede at det ud fra foreningens økonomi år for år vil blive vurderet, hvor mange træer, der kan gives tilskud til. Tilskud til træer vil altid have 2. prioritet i forhold til vedligeholdelsen af vejene.
Der var en meget positiv stemning for flere vejtræer og der opstod en længere diskussion af fordele, ulemper, måden at beskære træer på, om vejlauget skulle give tilskud til be-skæring etc.
Se punkt 6 mht afstemning om tilskud til vejtræer.
3e Børnehavebussen v. Jane Land
Jane forklarede at bestyrelsen gennem det sidste år har haft møder med børnehaven, busselskabet og Københavns Kommune om en ordning med børnehavebussen, så den ikke skal kære ad Håbets Allé, men i stedet holde på Frederikssundsvej og samle børnene op, tilsvarende en anden børnehave i området gør. Repræsentanten fra Københavns Kommune har på trods af flere henvendelser ikke svaret tilbage, hvorfor Jane nu har rykket chefen for den pågældende sektion for svar. Han har lovet at vende tilbage med svar indenfor 14 dage.
4 Fremlæggelse af regnskab v. Jesper Hansen
Jesper beklagede at regnskabet ikke var kommet med dagsordenen ud i en underskrevet version. Jesper fremlagde i stedet det underskrevne regnskab, godkendt af revisoren.
Revisor Povl Milthers roste regnskabet for at være flot og gennemskueligt, lige til at revide-re.
Da vi i år ikke har haft udgifter til lapning af huller i vejene, har der været et overskud på godt kr. 29.000,-.
5 Indkomne forslag fra medlemmer
Der var ikke fremsendt nogen forslag.
6 Bestyrelsens forslag
Bestyrelsen ønskede jf. punkt 3d at yde tilskud til vejtræer. Der blev på generalforsamlin-gen enstemmigt vedtaget følgende formulering til et nyt stk.2
”Vejlauget kan endvidere give tilskud til indkøb af vejtræer. Vejlauget kan desuden afholde omkostninger til gartner med henblik på rådgivning om plantning/beskæring af vejtræer mv.
Vejlauget tager dog ikke ansvaret for eller har råderet over den enkelte lodsejers beplant-ning og beskæring af vejtræer mv.”
I konsekvens heraf ændres det nuværende stk. 2 til stk. 3.
Da generalforsamlingen ikke var beslutningsdygtig for så vidt angår vedtagelse af æn-dringsforslag (ikke 2/3 af de stemmeberettigede var fremmødt), vil bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling mhp endelig vedtagelse af forslaget. Generalforsam-lingen skal indkaldes inden 7 dage og afholdes inden 14 dage.
7 Fremlæggelse af budget v. Jesper Hansen
Jesper gennemgik efterfølgende budgettet. Såfremt ovennævnte forslag om tilskud til vej-træer vedtages på den ekstraordinære generalforsamling, vil bestyrelsen – afhængig af økonomien – rebudgettere med et tilskud på op til ca. 10 vejtræer.
8 Valg af bestyrelse
Jane Land og Birgitte Henningsen var begge på valg og blev enstemmigt genvalgt.
9 Valg af suppleanter
Ingen af suppleanterne var på valg.
10 Valg af revisor og revisorsuppleant
Povl Milthers blev enstemmigt genvalgt som revisor. Som revisorsuppleant blev ligeledes enstemmigt valgt Stig Yding Sørensen (HA 31).
11 Eventuelt
Jan Land afsluttede herefter generalforsamlingen og takkede for fremmødet og den gode stemning.
Please wait...
