Brønshøj Brugsforening havde fra starten i 1912 til huse i Håbets Allé nr. 17. Men på grund af pladsmangel flyttede den allerede i 1914 over på den anden side, til Håbets Allé nr. 12, hvor den lå i mange år. Forud for åbningen havde en kreds af borgere i flere år kæmpet hårdt for at vinde tilslutning til ideen om en brugsforening, der byggede på solidarisk ansvar.

Mindstekravet var et medlemstal på 200, før man kunne åbne en butik, og dette mål skulle vise sig at være mere end vanskeligt at nå. I bestyrelsen var der megen skuffelse over, at det gik så trægt med at få de mange arbejderfamilier, der var flyttet ind i Byggeforeningen Enigheden, med på ideen. Formænd kom og gik. Bestyrelsesmedlemmer gik to og to fra hus til hus for at agitere for sagen, og efterhånden havde man fået et medlemstal på over 100. Erfaringer fra nyoprettede brugsforeninger på Nørrebro og Østerbro viste, at når først man havde åbnet en butik, så kom medlemmerne. Og det viste sig at holde stik. Omsætningen i de første uger efter åbningen gik over al forventning. I starten havde man en omsætning på 600 kr. om ugen, og den voksede snart til 700 kr., et meget tilfredsstillende resultat.

Nu afdøde Gunnar Hansen, der i mange år boede på Håbets Allé 57, erindrede Brugsforeningen som en stor og dejlig butik, når han som dreng blev sendt i byen af sin mor. Foruden en viktualia-afdeling bestod forretningen af alt fra kolonialvarer, isenkram og brændsel. "Der var noget af den landlige brugsforeningskultur over butikken. Det var stedet, hvor man udvekslede sladder og diskuterede varelagret. Jeg kan huske, at de havde fået lokket værten i den tre-etagers ejendom overfor med i Brugsforeningen. Men han anede intet om, at han var raget ind i det der med solidarisk ansvar, hvor man sagde alle for én, og én for alle.", fortalte Gunnar Hansen i et interview i 1998. I de første år tilstræbte brugsforeningen at holde åben helt fra kl. 7 morgen til 20 aften. Især kneb det lidt med at få åbnet om morgenen, fordi uddeleren ved navn Christensen åbenbart havde svært ved at komme ud af sengen. I hvert fald voksede utilfredsheden så meget, at han efter få år måtte forlade jobbet.

Brønshøj Brugsforening lå på Håbets Allé nr. 12 fra 1914 indtil 1939, da den blev tilsluttet Hovedstadens Brugsforening, den, som vi i dag kender som SuperBrugsen. (Søren Peder Sørensen)
Kilde: Nyt fra Lokalhistorien: Om starten af en brugsforening i Brønshøj i 1909. Svend Olsen. Nr. 36, marts 1999. Udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Læs også om...

Hvem har boet i dit hus?

Hvem boede på Håbets Allé? Kilde: Københavns Boligregister 1919/1929. Målebrevsprotokol, Stadskonduktørembedet Ottiliavej.
Håbets Allé nr. 1
Byggesag 1903
Husregister 1919:
Trikotagehandler Ell [ ... ]

Læs mere...
Håbets Alle 36. Lasses æbletræ og Astrid Lindgren....

Med et uanmeldt besøg i oktober 1996 var det Astrid Lindgren selv, der røbede sin private tilknytning til Håbets Allé i årene fra 1926 til 1929 Af Søren P. Sørensen En lørdag i oktober 1996  [ ... ]

Læs mere...
Gadens historie - Interview med Lars Cramer

Håbet om en lys fremtid Håbets Allé skød op på en åben mark med græssende kreaturer og storke på jagt efter frøer Af Søren Peder Sørensen - Med sine 100 år hører Håbets Allé til den  [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 37, 39, 41 og 44. Sognekongen og Snork...

I gamle dage havde Håbets Allé sin egen ukronede sognekonge. Han hed Lauritz Hansen og var snedkermester og i mange år formand for Brønshøj Grundejerforening.

Læs mere...
Andre artikler