Brønshøj Brugsforening havde fra starten i 1912 til huse i Håbets Allé nr. 17. Men på grund af pladsmangel flyttede den allerede i 1914 over på den anden side, til Håbets Allé nr. 12, hvor den lå i mange år. Forud for åbningen havde en kreds af borgere i flere år kæmpet hårdt for at vinde tilslutning til ideen om en brugsforening, der byggede på solidarisk ansvar.

Mindstekravet var et medlemstal på 200, før man kunne åbne en butik, og dette mål skulle vise sig at være mere end vanskeligt at nå. I bestyrelsen var der megen skuffelse over, at det gik så trægt med at få de mange arbejderfamilier, der var flyttet ind i Byggeforeningen Enigheden, med på ideen. Formænd kom og gik. Bestyrelsesmedlemmer gik to og to fra hus til hus for at agitere for sagen, og efterhånden havde man fået et medlemstal på over 100. Erfaringer fra nyoprettede brugsforeninger på Nørrebro og Østerbro viste, at når først man havde åbnet en butik, så kom medlemmerne. Og det viste sig at holde stik. Omsætningen i de første uger efter åbningen gik over al forventning. I starten havde man en omsætning på 600 kr. om ugen, og den voksede snart til 700 kr., et meget tilfredsstillende resultat.

Nu afdøde Gunnar Hansen, der i mange år boede på Håbets Allé 57, erindrede Brugsforeningen som en stor og dejlig butik, når han som dreng blev sendt i byen af sin mor. Foruden en viktualia-afdeling bestod forretningen af alt fra kolonialvarer, isenkram og brændsel. "Der var noget af den landlige brugsforeningskultur over butikken. Det var stedet, hvor man udvekslede sladder og diskuterede varelagret. Jeg kan huske, at de havde fået lokket værten i den tre-etagers ejendom overfor med i Brugsforeningen. Men han anede intet om, at han var raget ind i det der med solidarisk ansvar, hvor man sagde alle for én, og én for alle.", fortalte Gunnar Hansen i et interview i 1998. I de første år tilstræbte brugsforeningen at holde åben helt fra kl. 7 morgen til 20 aften. Især kneb det lidt med at få åbnet om morgenen, fordi uddeleren ved navn Christensen åbenbart havde svært ved at komme ud af sengen. I hvert fald voksede utilfredsheden så meget, at han efter få år måtte forlade jobbet.

Brønshøj Brugsforening lå på Håbets Allé nr. 12 fra 1914 indtil 1939, da den blev tilsluttet Hovedstadens Brugsforening, den, som vi i dag kender som SuperBrugsen. (Søren Peder Sørensen)
Kilde: Nyt fra Lokalhistorien: Om starten af en brugsforening i Brønshøj i 1909. Svend Olsen. Nr. 36, marts 1999. Udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev.

Læs også om...

Lidt fakta om vejens historie

Af Søren Peder Sørensen Først kom storken. Så kom børnene.
For ret beset blev Håbets Allé placeret på en mark med søhuller, græssende kreaturer og storke på jagt efter frøer.
Siden blev ma [ ... ]

Læs mere...
Håbets Alle 51. Studenterhybel for Simon Spies

Trods sin korte og så godt som anonyme tid på Håbets Allé efterlod Simon Spies sig et varigt minde. Dengang var han blot omkring de 17 år, netop flyttet fra hjemmet i Helsingør. Og med kun få p [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 23c,3.th. Fodboldspilleren Ole Madsen...

Indtil sin død i marts 2006 boede den berømte fodboldspiller Ole Madsen på Håbets Allé 23C,3.th. Ole Eduard Fischer Madsen – kendt som Ole Madsen – (21. december 1934 - 25. marts 2006) var e [ ... ]

Læs mere...
Interview med Gunnar Hansen - Håbets Alle 1935 - 2...

Håbets Allé. Det var sådan noget jævnt almindeligt. Sådan karakteriserer Gunnar Hansen de mennesker og den allé, som han flyttede til i 1935. Han var dengang 23 år, og nygift med Elly. Efter b [ ... ]

Læs mere...
Andre artikler