Trods sin korte og så godt som anonyme tid på Håbets Allé efterlod Simon Spies sig et varigt minde. Dengang var han blot omkring de 17 år, netop flyttet fra hjemmet i Helsingør. Og med kun få penge på lommen!
På Håbets Allé nr. 51 har familien i mange år haft et minde om manden, som i 1960erne opbyggede charterturismen og lagde grunden til en milliardformue ved at sende folk på ferie under sydens palmer under mottoet "Spies - rejs og vær glad".
Det var mange år før han lagde sig fuldskæg og i medierne skabte et billede af sig selv som rigmand, guru, provokatør og som én af landets mest farverige og skandaleombruste erhvervsfolk.
Fru Kirsten Pedersen, der dengang var udlejer, lever desværre ikke mere. Hendes søn Palle var 3 år gammel, da Simon Spies flyttede ind på 1. sal.
"Selv har jeg ingen erindring om Simon Spies, men min mor har fortalt, at Simon plejede at komme ned for at drikke morgenkaffe. Han sad med mig på skødet. Det er hvad jeg har fået fortalt. Men han kan næppe have boet der så længe, ellers ville jeg have kunnet huske det, fortæller Palle Kaas.
Sandsynligvis har det været i årene 1936-1937, at Simon Spies sad til leje på Håbets Allé.
I en portrætfilm har Simon Spies fortalt, at han boede i Stengade 34 i Helsingør de første 17 år af sit liv. Efter sin realeksamen påbegyndte han en handels- og kontoruddannelse i København. Den første tid rejste han frem og tilbage med tog, siden flyttede han til København.
Det er nok i den periode, hvor han var i lære hos Hugins Kasseapparater, at han boede hos fru Pedersen i nr. 51. Selv har han ikke i offentlige biografier og andet omtalt sit lejemål på Håbets Allé. Han har blot udtalt sig om, at han efter sin eksamen som handelsmedhjælper ikke kunne finde noget arbejde. Derfor startede han en cykeldroskeforretning inde i København.
"Men jeg skulle nok have ladet være med at spilledirektør og selv have trådt noget mere i pedalerne" har Simon Spies sagt om sit cykelfirma, som han måtte lukke efter kort tid.
Siden begyndte han at studere nationaløkonomi ved Københavns Universitet. Han flyttede ind på Regensen, blev cand. polit. i 1950. Siden begyndte han på egen hånd at arrangere busrejser til Tyskland og Spanien og lagde fundamentet til sin økonomiske succes med Spies-koncernen.
På Københavns Folkeregister kan de oplyse, at Simon Spies boede på mange forskellige adresser i København i de første år efter at han var flyttet fra Nordsjælland. Men han er aldrig blevet registreret på adressen Håbets Allé i Brønshøj. Derfor kan han godt have boet der alligevel, siger Else Andersen fra Folkeregistret, der har undersøgt sagen i arkiverne. Han kan have glemt at melde flytteændring. Det er ikke usædvanligt i den alder. Eller han kan have boet der i en kortere periode.

Maleriet
Simon Spies efterlod sig ikke andet end det maleri, som han forærede værtinden fru Pedersen ved sin afrejse, måske som tak for de gange, hvor han havde drukket morgenkaffe hos hende.
Maleriet er holdt i lyse farver præget af blåt, grønt og gult. I midten af billedet ses et lille rødt stråtækt hus, med en skorsten, en dør og et vindue. Huset er omgivet af et mørkt buskads til højre, marker med spredte søhuller samt forrest i billedet et visnet træ. Ved siden af dette træ, i passende afstand fra huset, ses en mand og en kvinde, der står med ansigterne vendt mod hinanden uden fysisk at røre hinanden.
At Spies var en begavet maler, fremgår af den bog, som vennen Jurij Moskvitin har skrevet om Simon Spies. Det var en interesse, som Spies ikke talte så meget om. Men han dyrkede den med stor koncentration.
Ifølge vennen havde Spies udviklet sin egen stil og sit eget emneområde, som han beherskede til fuldkommenhed. Og som forfatteren bemærker: Der var noget umiddelbart glad og kærligt ved hans billeder.
Det bærer dette velkomponerede maleri fra Simon Spies´ unge år præg af. Måske ligger motivet slet ikke så fjernt fra hans egen barndom, skønt han voksede op i byen med en enlig mor og i fraværet af en far, der var psykisk syg.
Og fra sin plads højt på himlen skinner solen, den sol, som spillede en så stor rolle for Simon Spies, og som siden kom til at indgå i hans koncern-logo. I maleriets nederste højre hjørne læses navnet skrevet med røde bogstaver: Spies.
Med det efterlod han et varigt minde fra Håbets Allé.

Læs også om...

Gadens historie - Interview med Lars Cramer

Håbet om en lys fremtid Håbets Allé skød op på en åben mark med græssende kreaturer og storke på jagt efter frøer Af Søren Peder Sørensen - Med sine 100 år hører Håbets Allé til den  [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 56: En syngende og talende Ford.

  En syngende og talende Ford (Håbets Allé 56).   Tidsskriftet Nordisk Motor Industri bragte i et nummer i begyndelsen af 1920’erne denne artikel om opfinder og vindskærmefabrikant  [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 12: Erindringer fra børnehaven "Det Gu...

Bagest til venstre ses Fru Scharff som var leder af børnehaven 1947-1972. De to pædagogmedhjælpere var: Til venstre: Vistnok Ulla(?). Til højre: Birthe Jensen. Bagerste række: Michael Thyge [ ... ]

Læs mere...
Håbets Alle 67. Forfatteren Erik Berthelsen (1898-...

Erik Bertelsen føjer sig til rækken af kendte forfattere, der har boet på Håbets Allé. I årene fra 1930 til 1935 sad han til leje på H. A. nr. 67, stuen, sammen med sin kone og lille datter. E [ ... ]

Læs mere...
Andre artikler