Håbet om en lys fremtid

Håbets Allé skød op på en åben mark med græssende kreaturer og storke på jagt efter frøer

Af Søren Peder Sørensen

- Med sine 100 år hører Håbets Allé til den ældste villabebyggelse i Brønshøj, konstaterer museumsleder Lars Cramer Petersen, mens han et kort øjeblik holder en pause fra sine utallige gøremål på Brønshøj Museum.
- Jeg vil påstå, at det har været de mere driftige, der ville sig selv og deres familier det bedste, da de omkring århundredeskiftet valgte at flytte fra Nørrebro og ud på landet. For dengang var det at flytte til Brønshøj at komme ud på landet, siger han.
Museumsleder Lars Cramer Petersen, Brønshøj Museum ved meget om Brønshøjs historie. Han har skrevet flere illustrative historiske bøger fra bydelen og har lagt et stort pædagogisk arbejde i at genopdage gamle steder. Museet rummer interessante geodætiske kort og gamle billeder, der fortæller om bydelens oprindelse, og han deler gavmildt ud af sin viden.

- Det typiske for Håbets Allé var, at det var etablerede håndværkere og håndværksmestre, der flyttede herud med deres familier og byggede hus. De tog deres værksteder med sig, fordi de havde erkendt, at det var i Brønshøj, at tingene ville ske.
Ifølge museumslederen var baggrunden den, at Brønshøj var blevet indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Det åbnede op for udstykninger af nye grunde til parcelhusbyggeri, og det skabte naturligvis stor efterspørgsel efter håndværkere. Af samme grund kan man på Håbets Allé finde mange værkstedsbygninger, ikke mindst i baggårde på parcellerne ned mod Frederikssundsvej.
- I dag er Håbets Allé mere præget af servicevirksomheder som f.eks. VVS og el. Men dengang var det håndværksmestre, murermestre og snedkermestre. Og der var nok at tage fat på. I 1902-03 var det knap nok begyndt, men udstykningen var gået i gang, og efter 1. Verdenskrig kom der et enormt byggeboom i Brønshøj. Da gik det stærkt.

Stamparcel 7 og 8
"Stamparcel 7 og 8" var navnet på den mark, hvor Håbets Allé kom til at ligge. Tilknytningen afspejler sig den dag i dag, hvor matrikelnumrene på den del af Håbets Allé, der ligger mellem Frederikssundsvej og Rostgårdsvej (Hundestien) hedder 7A, 7B, 7n, 8bf, 8be, 8az osv.
Det var på den samme stamparcel, at byggeforeningen Enigheden opførte 50 dobbelthuse på den anden side af Frederikssundsvej, på de veje, som vi kender som Brønshøjholms Allé, Risvangen og Enigheds Allé.
Lars Cramer Petersen fortæller, at Håbets Allé oprindeligt lå på en mark, som tilhørte gården Julianehøj, der hvor Brønshøj Bibliotek og SuperBrugsen i dag ligger. Omkring århundredeskiftet udstykkede gården denne store mark i mange parceller. Det skete i samme periode som Julianehøj blev opkøbt af en restauratør, der forvandlede gården til forlystelsesstedet Brønshøj Tivoli.
Den ældste bebyggelse på denne mark var Villa Augusta, Frederikssundsvej 133, som blev opført i 1894. I de senere år har villaen været præget af forfald og den blev revet ned så sent som i foråret 2003.

Et overdrev
- Man må forestille sig, at før den tid var parcellerne et overdrev, hvor kvæget gik på græs. Jordene var moseagtige og kunne om foråret være oversvømmede. Ofte færdedes der storke på arealerne, siger Lars Cramer Petersen og på spørgsmålet, om det da blot var én stor åben mark, svarer han.
- En gammel hullet grusvej banede sig vej ind til København, den som vi i dag kender som Frederikssundsvej. Vejen var omgivet af grøfter og af marker på begge side. Om morgenen var der en livlig trafik af hestekøretøjer, der var på vej ind til markederne i København med deres varer. Om aftenen var der også en livlig trafik, af hestekøretøjer, der var på vej tilbage, og som undervejs besøgte kroerne langs ruten. Men mellem udskænkningsstederne som f.eks. Brønshøj Kro og Lygten lå de åbne marker. Der var ikke noget at se, bortset fra enkelte spredte huse.

Håbet
Men hvorfor fik gaden navnet Håbets Allé. I tidens løb har der lydt mange forklaringer. Én af dem er, at den er opkaldt efter det svenske skib Haabet fra Svenskerkrigene. Men den tvivler Lars Cramer Petersen på.
- Nogen officiel forklaring gives ikke. Ofte er gader blev opkaldt efter ejeren til den, der udstykkede parcellen. Men i dette tilfælde tror jeg, at gaden har fået navn ud fra en forventning om, at det nok skulle gå. Og hermed er vi tilbage ved de driftige håndværksmestre, der flyttede herud fra Nørrebro. De havde en forventning og en tro på en lys fremtid. De var optimistiske, og nu håber vi at det går, når nu vi flytter herud. Deraf navnet Håbets Allé. Jeg tror, at det er sådan, at det hænger sammen, slutter han.

På Brønshøj Museum kan man finde mange billeder og malerier, der fortæller om bydelens og Håbets Allés historie. Indtil januar 2004 vises en maleriudstilling, der absolut er et besøg værd. Søndag 13-16 gratis.

Læs også om...

Interview med Gunnar Hansen - Håbets Alle 1935 - 2...

Håbets Allé. Det var sådan noget jævnt almindeligt. Sådan karakteriserer Gunnar Hansen de mennesker og den allé, som han flyttede til i 1935. Han var dengang 23 år, og nygift med Elly. Efter b [ ... ]

Læs mere...
Håbets Alle 6. Kul og koks forretning

Brønshøjs ældste brændselsforretning blev grundlagt i 1916 på Håbets Allé nr. 6. Det var dengang, hvor der blev fyret med kul og koks i kakkelovnene. De fleste lejere i etageejendomme fik deres [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 23c,3.th. Fodboldspilleren Ole Madsen...

Indtil sin død i marts 2006 boede den berømte fodboldspiller Ole Madsen på Håbets Allé 23C,3.th. Ole Eduard Fischer Madsen – kendt som Ole Madsen – (21. december 1934 - 25. marts 2006) var e [ ... ]

Læs mere...
Håbets Alle 57. Smedemester Georg A. Olsen

Håbets Allé 57 først blev solgt til Smedemester Georg A. Olsen, den 7. februar 1910. Georg A. Olsen var også kasserer i kvindeligt arbejderforbund og indledte på et tidspunkt et forhold til stif [ ... ]

Læs mere...
Andre artikler