Håbets Allé 12, 32, 55 og 57 - Erhverv på Håbets Alle

En blandet landhandel

Af Søren Peder Sørensen

Håbets Allé var fra de første år en blandet landhandel af villaer, erhvervsvirksomheder og forretninger. Stort set ethvert håndværk var repræsenteret ved en mester. Når en snedker havde brug for en murer, var han lige ved hånden, og omvendt.

Af en oversigt fra 1919, det såkaldte husregister, fremgår det, at håndværksfagene var rigt repræsenteret, og blandt dem var snedkerfaget det største.
Der boede en halvsnes snedkere, heraf mindst to mestre, samt et par tømrere. Foruden snedkere og tømrere var der to murere, to smedemestre, en glarmester og to skomagermestre, en stukkatør, en sadelmager, en skræddermester og to cyklereparatører.
Foruden håndværkerfirmaerne lå der i 1919 to fabrikker, en etuifabrik (H.A. nr. 32) og en stukkatørfabrik (H.A. nr. 12).
Mange butikker prægede gadebilledet. I 1919 lå der alene på Håbets Allé fem butikker, en trikotagehandler og en viktualiehandel på Håbets Allé nr. 1, en detailhandel på Håbets Allé 56, en købmand på Håbets Allé 55 samt Brønshøj Brugsforening på H.A. nr.12. Foruden et par butikker på Karlstads Allé.

Ifølge Gunnar Hansen, der i mange år boede på Håbets Allé nr. 57 kunne man i den lille butik på Karlstads Allé blot købe småting som salt og tændstikker.
- Man kan i dag undre sig over, hvad vi skulle med alle disse butikker. Men det var noget, som beskæftigede de hjemmegående husmødre, mens deres mænd var på arbejde. Butikken kunne holde husmoderen beskæftiget, og samtidig havde nabokonerne mulighed for at mødes og udveksle sladder, fortalte Gunnar Hansen i et interview fra september 1998.
At dømme ud fra folks professioner var det langt fra en homogen gruppe, der boede på Håbets Allé i 1919. Foruden de mange håndværksmestre og handelsdrivende var der et par skolelærere, en cand. phil., en pantelåner, en brandkusk, en jernhandler og en instrumentsliber.