haabetsalle12bornehave

Bagest til venstre ses Fru Scharff som var leder af børnehaven 1947-1972. De to pædagogmedhjælpere var:

Til venstre: Vistnok Ulla(?). Til højre: Birthe Jensen.

  • Bagerste række: Michael Thygesen, Thomas Edward Hansen, Gunther Skarin, ?, ?
  • Række to: ?, ?, Peter Wodskou Christensen,
  • Række tre fra venstre: Anne Holmberg, Stig eller Kim, Bent?, Liselotte Rasmussen, Mette?
  • Forreste række: Flemming Johnsen?, Lars Borgeskov, Dorte Riis Petersen?, Mette Faurhøj, Asger?

 

Erindringer fra Børnehavnen Håbets Allé 12 ”Det Gule Hus”


Brønshøj-Husum Fri Børnehaveforening af 1937 tog initiativ til at åbne en børnehave på Håbets Allé. Den skulle fungere som en selvejende institution. Dette blev godkendt ifølge Socialministeriets skrivelse af 26. maj 1939 og den 1. juni 1939 åbnede Børnehaven Håbets Allé 12 og der var fra dag 1 indmeldt 11 børn. Der kom dog snart flere til og børnehaven fik de i alt 35 børn som den var normeret til.

Den første leder af børnehaven var Tove Winther Sørensen. Lejemålet var overtaget efter Brønshøj Brugsforening. I de første årtier efter børnehavens start kæmpede man for at få bevillinger til at gennemføre renovering og forbedring af lokalerne. Herudover har det gennem årene været et stort ønske at få et udendørs areal til børnene. Fra ca. 1980 fik man lov at benytte en tom grund nogle huse længere oppe ad Håbets Allé og fra ca. 1995 fik man endelig brugsretten over grunden som hører til ejendommen i nr. 12.

Tidligere har bl.a. forskellige små håndværksmestre benyttet arealet til deres værksteder. Børnehaven har som det ses mange år på bagen og der kan skrives meget mere om dens historie gennem disse år, men da dette handler om hvad jeg erindrer fra den tid jeg selv var et barn indmeldt i Børnehaven Håbets Allé, vil jeg overlade børnehavens overordnede historie til andre.

Jeg kan forhåbentlig give et indblik i dagligdagen og rammerne for børnehaven som den/de så ud i perioden maj 1966 til juli1968. På dette tidspunkt var fru Scharff leder af børnehaven, hvilket hun havde været siden 1947. Det skal her fortælles at hun faktisk havde været ansat i børnehaven fra starten af, men først som rengøringsassistent, siden som vikar for pædagogmedhjælperne og endelig som leder. Logo fra 1947

Det er ca. 44 år siden gruppebilledet af børn og voksne i børnehaven er taget, hvorfor det er vanskeligt at huske alle navnene, men jeg har gjort et forsøg. Navnene med fed skrift er dem jeg er helt sikker på og grunden til at jeg netop husker disse, er bl.a. at vi kom i samme klasse eller parallelklasse på Bellahøj Skole eller at jeg på anden måde senere i livet har kendt dem.

Lokalerne


Børnehaven var den gang delt op i to, hvor de små var i den første stue (I dag garderobe med køleskab m.m.) og de store i den anden stue ud mod Håbets Allé. Billedet er taget i de stores stue med døren ind til de små i baggrunden. Til højre i billedet bag Birthe og et par af børnene kan man skimte en trærutsjebane som vi af og til fik lov til at prøve, når de voksne gav lov og kunne være ved den og passe på. Længere fremme af samme væg, hvor rutsjebanen stod, lige før døren ind til det mindre tilstødende rum, stod et gammelt opretstående klaver, som kun få udvalgte allernådigst fik lov at klimpre på.

Toiletterne var dengang det samme sted som i dag, men garderoben var inde til venstre, hvor der i dag er kontor og pc’er. Garderoberum var inddelt som dem i dag, men mørklakerede og jeg husker dem som mindre. Lige som i dag havde børnene hver deres lille skilt på sit rum med et dyr, en frugt, en ting eller lignende – jeg selv havde et skilderhus og havde til huse helt inde i hjørnet til venstre fjernest døren. Der hvor personalet i dag har deres opholdsrum og hvor køkkenet er, var der også dengang opholdsrum for personalet, jeg mener bare ikke at der var køkken.

Børnenes hverdag


Hverdagen i børnehaven var nøje opdelt i forskellige faser, hvor der foretoges forskellige aktiviteter på fastlagte tidspunkter. Når man mødte var der fri leg og siden samledes børnene og sad på gulvet i rækker og sang med en pædagog som styrede og sørgede for at alle børnene var opmærksomme på det der foregik. Herefter skulle vi ofte ud på en længere spadseretur, børnehaven havde ingen udendørsareal til leg. Det var som regel temmelig lange ture der blevet gået. Jeg husker at vi bl.a. har været helt ude på Husum Vold, helt inde ved Nørrebro Station, i Utterslev Mose og selvfølgelig på legepladsen ved Louisehullet, i Bellahøj Parken og Degnemosen. Om sommeren havde vi tit madpakker med som vi spiste i det fri på disse spadsereture. Når vi ikke var på tur spiste vi i den halvdel af det store rum som vender ud på Håbets Allé henne ved det store vindue. Børnene skulle på skift hjælpe til med at stille borde og stole op og dække op. Alt foregik i ro og orden og hvis man ikke opførte sig korrekt, blev man truet med at blive sendt ind til fru Scharff som altid sad inde på sit lille kontor bagved (I dag er der depot eller også var det der hvor køkkenet er i dag?).

Alligevel husker jeg ikke min tid i børnehaven som restriktiv – kun en enkelt mindre rar oplevelse husker jeg. Det var efter at jeg havde fået fjernet polypper og derfor kun måtte spise ”blød” kost og af en eller anden grund kunne jeg ikke få almindeligt pålæg på franskbrød ned. Min mor havde netop givet mig franskbrød i stedet for rugbrød med og da jeg nægtede at spise min madpakke fik jeg besked på at blive siddende ved bordet til jeg havde spist op. Det har formentlig været en kombination af stædighed og en reel lede ved at spise det bløde brød, som gjorde at jeg meget længe efter at de andre var gået fra bordet, sad foran maden uden at sige noget. Det fornemmedes i hvert fald som meget lang tid og til sidst opgav jeg og begyndte at spise maden med det resultat at jeg kastede det hele op. Herefter kom de voksne til og trøstede mig og tvangen til at spise op ophørte straks. Dette er den eneste mindre rare erindring jeg har fra min børnehavetid og jeg har da ellers også kun gode minder fra dengang og måske netop derfor husker jeg så meget fra tiden i børnehaven.

Pædagogerne og medhjælperne har uden tvivl været engageret og glade for deres arbejde med børn og ikke mindst husker jeg Birthe Jensen som den alle børnene elskede og så op til. Efter frokosten blev der ryddet af og borde og stole stillet på plads af børnene på skift. Så skulle de små feltsenge stilles op på rad og række i det store rum i den halvdel længst væk fra vinduet. Mens dette foregik, var vi samlet inde i rummet op til det store ud mod Håbets Allé. Her blev der som regel læst historie for os. Herefter skulle der soves til middag og det gjaldt alle uanset om man var træt eller ej. Jeg husker at jeg ofte lå og kiggede op i loftet og så på de andre. Tankerne løb gennem hovedet og man fik slappet af selvom man måske ikke fik sovet. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige om jeg alligevel ikke fik sovet indimellem. Men der blev i hvert fald ikke sagt noget, for Birthe eller en af de andre voksne sad vagt på en stol henne ved døren hvor klaveret stod. Efter middagsluren blev feltsengene sat på plads og der var som regel fri leg. Ofte når tiden nærmede sig til at forældrene skulle komme og hente os og der blev færre børn, blev vi samlet i de smås rum og vi legede ”tampen brænder”. Hvis man så blev afhentet midt i legen var det ikke med god vilje at man skulle til at have tøj på og gå hjem.


haabetsalle12bornehavepeterwchristensen

Peter W. Christensen, 1968  
foto fra børnehaven Håbets Allé 12 


Koloni i Kulhuse


En gang om året skulle børnehaven på koloni og det foregik dengang altid i De Frie Børnehavers koloni i Kulhuse ved Jægerspris. Opholdet varede 14 dage og fandt sted i julimåned. Disse ture husker jeg med glæde. På den store grund som hørte til den store gule og flotte bygning, hvor vi boede, var der bl.a. en gammel lastbil og en gammel træbåd, vi kunne lege i og på. Vi gik mange ture i de skønne omgivelser og ikke mindst husker jeg den tradition, at vi altid en gang under opholdet, skulle sejle med den lille færge Columbus. Ved sengetid, husker jeg, at halvdelen af børnene blev lagt i seng og den anden halvdel skulle ud at gå en lille tur inden de blev lagt i seng. Således at man hver anden dag fik en lille aftentur. Ikke sjældent blev der købt ispinde til børnene på disse ture.  Mon ikke pædagogerne har valgt at dele børnene i to halvdele, for at få det hele til at glide lettere med at få puttet børnene? Jeg husker i hvert fald at jeg var ked af, at jeg ikke at kom med på aftentur hver dag.  


haabetsalle12bornehavecolumbus

Færgen ”Columbus”


Af en gammel besked til forældrene vedr. kolonien, ses det at der var en forældrebetaling på 100 kr. pr. barn (1967). Fra min gode ven Thomas Edward Hansen som jeg lærte at kende i børnehaven og stadig har kontakt til, har jeg fået et lille sekvens fra en smalfilm, hans far har optaget lige inden børnehaven skulle af sted til Kulhuse 1968. Der er også lidt oppe fra selve kolonien. Her ses en del af børnene fra den tid og selvfølgelig ses fru Scharff og Birthe Jensen.

Om feriekoloniens historie kan man læse mere på dette link: www.frie.dk/dl.php?download=kulhuse_50aar.pdf


haabetsalle12bornehavekulhuse

Foto: www.frie.dk/media/kulhuse


Mange glimt og episoder står lyslevende for mig i erindringen den dag i dag fra børnehaven på Håbets Allé og det kan kun skyldes at atmosfæren og måden den blev drevet på var uovertruffen. Jeg husker ikke en eneste gang, hvor der var ballade eller at de voksne har skældt ud for alvor, men der herskede alligevel en almindelig respekt for de voksne som åbenbart har været nok til at gemytterne blev holdt i ro. Tiderne var anderledes og der har sikkert mange steder hersket en strengere disciplin end i ”vores” børnehave. Pædagogik og ledelsesform har ændret sig, nogle steder til det bedre andre steder til kaos. For Det Gule Hus’ vedkommende kan jeg bestemt ikke se at det er gået i den gale retning. Engagementet og glæden ved børnene må have gået som en rød tråd fra starten i 1939 til i dag.

Ledelsesformen har bestemt ændret sig, selvom det administrative arbejde med al sandsynlighed ikke er blevet mindre. Som jeg har været inde på, så børnene ikke meget til fru Scharff som dengang ledede børnehaven, hvorimod Nina i dag er meget mere synlig i børnenes hverdag. Dermed ikke sagt at fru Scharff ikke har gjort et godt stykke arbejde, for hun har uden tvivl været med til at sætte sit præg på den måde det øvrige personale virkede og hun har sørget for at rammerne, ud fra de givne ressourcer og omstændigheder, har været optimale.   Da vores søn Mikkel gik her 1998-2002 havde vi kun gode oplevelser og jeg er sikker på at Mikkel vil huske sin tid i Det Gule Hus med glæde langt ind i livet. Endnu engang har vi været heldige og vores tvillinger Filip og Alina er startet i Det Gule Hus i maj og vil forhåbentlig også mindes deres børnehavetid med glæde.

haabetsalle12bornehavelogo2.jpg

 

Peter Wodskou Christensen
Brønshøj den 3. august 2008
Revideret juni 2011

Læs også om...

Håbets Alle 6. Kul og koks forretning

Brønshøjs ældste brændselsforretning blev grundlagt i 1916 på Håbets Allé nr. 6. Det var dengang, hvor der blev fyret med kul og koks i kakkelovnene. De fleste lejere i etageejendomme fik deres [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 56 – Købmandshus og fabrik

Den eneste købmandsbutik lå i mange år på Håbets Allé 56. I 1917 blev ”Købmandshuset”, som det hed,  købt af en ung enkefru Olga Olsen. Det var i slutningen af 1. Verdenskrig, og i sta [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 56: En syngende og talende Ford.

  En syngende og talende Ford (Håbets Allé 56).   Tidsskriftet Nordisk Motor Industri bragte i et nummer i begyndelsen af 1920’erne denne artikel om opfinder og vindskærmefabrikant  [ ... ]

Læs mere...
Håbets Allé 37, 39, 41 og 44. Sognekongen og Snork...

I gamle dage havde Håbets Allé sin egen ukronede sognekonge. Han hed Lauritz Hansen og var snedkermester og i mange år formand for Brønshøj Grundejerforening.

Læs mere...
Andre artikler