2005 Referat af bestyrelsesmøde d. 25. april 2005
Vejlauget Håbets Allé m.fl.
Referat af bestyrelsesmøde d. 25. april 2005
Møde hos Jesper.
Tilstede: Jesper, Michael, Morten, Jan, Birgitte M.
Ikke tilstede: Jane, Birgitte H.
• Vejvedligeholdelse – Michael og Jan har været til orienteringsmøde om en vejvedligeholdelsesaftale for Vanløse/Brønshøj grundejerforeninger i samarbejde med sundby Grundejerforening og Tårnby grundejersammen-slutning. Sundby har af et rådgivende ingeniørfirma fået lavet en vejmanual, for at gøre det lettere at planlægge vejvedligeholdet. Referat af mødet findes på vores hjemmeside. Bestyrelsen går ind for at vi tilslutter os Sundby-modellen og Birgitte M. kontakter Brønshøj grundejerforening herom.
Jan sørger for afmærkning af huller i vejen og kontakter NCC for lapning heraf.
• Loppemarked – vores loppemarked afholdes i år søndag d. 22. maj kl. 11-17 på Karlstad Allé. Alle kan være med. Invitation udarbejdes af Michael.
• Chikaner – vi skal have reetableret de miserable chikaner. Vi laver derfor et forsøg med mulig fremtidig løsning af vores problemer med væltede stolper. Vi forsøger dels at opsætte store sten og betonrør ved chikanerne umiddelbart efter hundestien. Til efteråret vil vi tage stilling til hvilken løsning, der skal føres ud i livet og vi planter herefter buske, hvor der mangler.
• Formand for vejlauget – efter at vi i nogen år kørt uden formand i vejlauget har bestyrelsen udpeget undertegnede til formand for vejlauget.
Udestående:
• Overvejelse om vi i forbindelse med vejvedligeholdelse skal arbejde på tinglysning.
• Udarbejdelse af en folder/oplysningsblad om vejen, vejlauget mv. til nyindflyttere i Vejlaugets område.
• Bussen – er der mulighed for t den kan køre en anden vej.
• Følge op på projektet om lukket område.
• Følge op på forsikringsordning.
Næste møde er tirsdag d. 31. maj kl. 20 hos Michael.
Referat Birgitte Myrup
Please wait...
