2007 Referat af Bestyrelses møde 7. juni 2007

Referat af Bestyrelses møde 7. juni 2007


Tilstede: Jane Land, Jan Aagård Schmidt , Michael Jeppesen, Birgitte Myrup, Carsten Valgreen, Jesper Hansen
Afbud: Birgitte S. Henningsen

Referent: Carsten V.


Vejreparation

Jan S. orienterede om vejenes tilstand. En relativt mild vinter og omfattende reparationer sidste år, har betydet at de generelt er i så god stand, at vi er i stand til at undgå en reparationsomgang i år. Muligvis vil der blive foretaget et par pletvise fyldninger. Det skulle sikre en opsparing til mere omfattende reparationer i de kommende år, herunder også de mulige omkostninger, der kan komme i forbindelse med nye regler for hastighedsdæmpende bump som træder i kraft 1. august.


Børnehavebus

Sagen blev kort diskuteret. Der er fortsat ikke meget nyt, Jane rykker fortsat for en løsning. Ultimativt kan vi søge at afkræve kommunen kompensation i form af bidrag til vejvedligeholdelse.


Vejfest den 11. August

Bestyrelsen diskuterede programmet for den traditionelle årlige vejfest. Det blev besluttet at holde fast i et program, der ligger tæt op af traditionen, herunder med en tur i mosen om eftermiddagen, for dem der har lyst. Derefter vil der blive fælles grillning + underholdning. Arrangementet foregår i år på Håbets alle mellem Karlstads alle og Svend Gønges vej.

Michael J. skriver indbydelsen, som vil blive omdelt af Jesper H og sat på opslagstavlen.


Lugning af chikaner mv.

Chikanerne er i ganske dårlig stand. Erfaringen med frivillige pasningsordninger er ikke særligt god. Carsten V. indhenter tilbud på en mere permanent gartnerordning.


Fællesforeningen

Fællesforeningen har sendt et diskussions oplæg til de deltagende vejlaug og grundejerforeninger, vedrørende en række områder, såsom udstykningsregler, parkeringsregler m.m.m. Oplægget skal skabe debat op til et fællesmøde i november, som skal hjælpe foreningen til at fastlægge sin politik ift. Københavns Kommune, for at sikre så meget gennemslagskraft som muligt. Bestyrelsen diskuterede de enkelte punkter i oplægget. Birgitte Myrup deltager i mødet til november, men bestyrelsen ser meget flere deltagere.


Hjemmesiden

Michael J.’s søn Frederik varetager fortsat opgaven med at holde vores hjemmeside http://www.haabetsalle.info/ kørende. Indtil videre har han gjort det vederlagsfrit. Det blev besluttet at købe en gave på vejlaugets vegne som tak for indsatsen.

Brønshøj d. 10, juni 2007

Pbv.
Carsten Valgreen